Jobopslag:
Customer Support & Success Specialist

Velkommen til! Vi er Driversnote, en voksende SaaS virksomhed fra hjertet af Københavns startup miljø. Vi er stolte over at kunne hjælpe flere end 700.000 brugere verden over med at holde styr på deres kørselsregnskab. Der er ingen, der holder af at skulle føre en kørebog, så vi arbejder på at automatisere alt det kedelige arbejde og i det hele taget gøre vores kunders liv nemmere.

Muligheden

Vi har fuld fart på med at udbygge vores services samt levere til nye lande, og derfor udvider vi vores team. Du får en mulighed for at blive en del af et relativt lille hold på et spændende tidspunkt i en virksomheds udvikling.

Vores hovedmarkeder er de engelsktalende lande (USA, Canada, Australien, Storbritanien, m.fl.), og kun ca. 10% af vores kunder er fra Danmark. Så vores mål er at bygge et internationalt team, der kan supportere vores kunder i hele verden. Det betyder også, at vi alle sammen taler engelsk til daglig.

Indtil nu har Driversnote primært fokuseret på enkelte individer som brugere, men vi har for nylig lanceret en række nye features, der er målrettet teams og virksomheder, og dem vil vi gerne være sikre på, får den rette støtte under onboarding, mv. Det er succes-delen af jobbet.

Rollen

Her er tale om en kombineret kundeservice- og customer success rolle, mestendels med kundeservice i begyndelsen. Du vil bl.a. skulle hjælpe os med at etablere moderne customer success principper og etablere en strømlinet process omkring onboarding af teams.

Du bliver en del af et lille men vigtigt hold, hvor der er tæt samarbejde med alle. Vi leder efter en passioneret ny kollega, der i det hele taget kan sørge for, at vores virksomhedskunder får mest muligt ud af Driversnote.

 

Du er ansvarlig for:

  • Kundeservice: At svare på spørgsmål og rådgive vores kunder om, hvordan de bedst kan bruge produktet på en venlig måde (primært på mail).
  • At være proaktiv i forhold til, at vores betalende kunder får den bedste oplevelse, herunder at onboarde nye teams/virksomheder.
  • At indsamle data, som du kan forvandle til værdifuld indsigt for resten af os: Kort sagt at være "the voice of the customer".
  • At holde vores lagre af iBeacons mv. fyldte, så vi fortsat kan levere til hele verden. 


Du skal:

  • Tale både Engelsk og Dansk flydende (eller tæt på) samt være super på tasterne og til at kommunikere i det hele taget. Du har altid nemt ved at gøre dit budskab forståeligt.
  • Være rimelig tech savvy; nysgerrig på og motiveret til at forstå vores produkt så dybt som muligt. Du er helt komfortabel med it systemer og teknisk lingo, og du har nemt ved at lære nye systemer at kende.
  • Have en grundlæggende forretningsforståelse, så du nemt kan møde vores kunder, hvor de er.
  • Være komfortabel med regneark og i stand til at lave basal analyse af kundedata.
  • Være selvstyrende, så du kan fungere selvstændigt - dog stadig i tæt samarbejde med alle andre.
  • Være fleksibel med din arbejdstid, så du kan have møder med kunder i andre tidszoner.


Det ville også være nice, hvis du:

  • Har erfaring fra et lignende job - enten kundeservice eller customer success - og helst i en lignende virksomhed (software, fintech, tech startup, el. lign.).
  • Har specifik erfaring fra et customer success team.
  • Har erfaring med bogholderi, HR, administration eller lignende (så du bedre kan forstå vores kunder).
  • Henter romkugler til kontoret, selv når vi ikke orker mere sukker i denne uge.

Vi tilbyder

En del ansvar og indflydelse - du bliver en nøgleperson i vores fortsatte udvikling både i forhold til at vækste blandt virksomheder og vores kommunikation i det hele taget.

Du kommer til at arbejde sammen med og vil kunne lære af et team af erfarne tech-iværksættere. Vi sætter tid og penge af til, at vi hver især fortsat kan udvikle os og gå i den rigtige retning i forhold til vores respektive karrierer.

Når vi ikke arbejder hjemmefra, sidder vi i det ret afslappede Matrikel1, et community co-working space for netop iværksættere og tech startups. Det ligger i hjertet af København overfor Christiansborg ved Gl. Strand metro, og der er rig mulighed for at mødes med og networke med ligesindede.

Og endelig tilbyder vi lækker, varm frokost tilberedt hver dag af Matrikel1s kokke.

For at ansøge skal du...

... trykke på knappen herunder og udfylde vores spørgeskema. Vi forventer, at det tager ca. 10-20 minutter at komme igennem, og du vil også få mulighed for at vedhæfte dit CV.

Vi kigger løbende på ansøgninger, så tøv endelig ikke. Vi håber at høre fra dig :)